Dancehall er en ghettokultur på Jamaica, der for alvor tager form i slutningen af 1970′ erne. Dette betyder, at dancehall dans er mere end bare bevægelser; dansen er en del af den jamaicanske streetkultur. Dancehall er en livsstil og dækker over musik, dans, påklædning, sprog m.m. Dancehall dans tager afsæt i jamaicanernes hverdags- og følelsesliv og er derfor meget forskelligartet, men handler grundlæggende om attitude, flow og frihed. Bevægelsesmønstret i Dancehall dans kan ses i forlængelse af de bevægelsesformer, som slaverne bragte med sig til Jamaica, under den spanske og senere engelske kolonisering. Med tiden har bevægelsesmønstret udviklet sig og henter nu inspiration fra mange steder i verden. Karakteristisk for dancehall dans er blandt andet, at man udvikler og danser steps. Det vil sige, at man navngiver sine bevægelser og danser dem til festerne i Kingston. I nogle tilfælde laver en eller flere kunstnere et såkaldt “instructional tune” dedikeret til steppet. På denne måde har dancehall et meget socialt aspekt.

Der er stor forskel på hvordan man danser som mand og kvinde indenfor dancehall. Kropsholdningen er forskellig; eksempelvis fremhæver man som kvinde gerne sine former med et stort svej i ryggen og med roterende hofter. Dette er kvindens primære groove i dancehall, kaldet “whine”, og er udelukkende forbeholdt kvinden. Kvinderne må derimod gerne danse “som mænd”, herunder eksempelvis “gun dances” og andre unisex bevægelser. Andre karakteristiske måder at danse på er blandt andet daggering, som er en seksuel og legende par”ings”dans, og Dancehall Queen Style. Sidstnævnte dækker over en eksplosiv og feminin måde at udtrykke sig på, især seksuelt, via numseteknikker, akrobatiske tricks og smidighed.